Hvem er jeg?

 Hejsa! Mit navn er Jeanette og jeg er en ung kvinde på 31 år som blev ramt af livmoderhalskræft i juni 2014, da jeg var 29 somre. 

Jeg gik i behandling og kom ud på den anden side med det meste af min fornuft og helbred i behold. Jeg fyldte 30 efter jeg var endt behandling og holdt en kæmpe fest med alt hvad det indebar. For hvis dette ikke skulle fejres, ja så ved jeg da ikke hvad skulle. 😆

Som man kan se på billedet, fik jeg lavet denne enormt flotte og fantastiske lækre lagkage. Den var møg dyr, men hver en øre værd. Også gik den tilmed rent ind hos gæsterne – for der var virkelig intet tilbage. 

I sept 2015, præcis 5 dage før min fødselsdag, får jeg beskeden alle kræftramte frygter.

“Kræften er kommet retur”

Dette vælter min verden noget, men samtidig rigtig glad, for var i kæmpe smertehelvede til sidst og havde været det længe. Så det var rigtig rart at finde ud af hvad der var årsagen. 

Meget er sket siden sept 2015 og denne blog er oprettet i tanken om hovedsageligt at dele mine erfaringer, under og efter et sygdomsforløb. Jeg vil dele min hverdag med jer, hvordan det er at være ung og haft kræft. De følelser der kører rundt i hovedet på mig. Og ikke mindst om den ensomhed der er forbundet med sygdom. Og sidst, men ikke mindst, hvordan jeg kommer tilbage til livet, dating og hverdagen med den nye version af mig og min krop.

Jeg har sidste kemo behandling, d. 21 april 2016. 👏🏼👏🏼  og kan forhåbentlig derefter komme tilbage til livet. 

Håber i vil læse med, selvom mine skrive kundskaber ikke er de bedste endnu. 

Håber tilmed at jeg kan være en inspiration for andre, eller hjælpe med, hvad det skulle være.

De kærligere hilsner 

Jeanettte