La Santa – del 3

Dag 6. Og 7 på la Santa

“Så er dagen kommet vi alle på en eller anden måde har set frem til og samtidig frygtet helt vildt. 

Mini tri! 

Den bliver først skudt i gang kl 14, men alligevel er der nogle der har overskud tilbage på kontoen til at kunne deltage i formiddags aktiviteter – forude for mini tri. 

Nogle sejler i kajak, andre spiller fodbold også er der de andre (blandt andet mig selv) som har valgt at gemme energien til mini tri. Personligt har jeg virkelig set frem til denne dag, for havde faktisk troet, hjemmefra, at jeg ikke skulle deltage i mini tri, for det kunne jeg nok ikke holde til, så den var blevet afskrevet. Ved at der var andre der havde det på samme måde, men så var der så mange der talte for, at det kunne lade sig gøre på alle mulige tænkelige måder. Så hvis der var nogle der havde problemer med at løbe, så gik man bare. Hvis man ikke kunne cykle, så blev tandemen sat i spil. Mulighederne var mange, så det var bare at komme i sving. 

Så vi var ret mange der alligevel troede på at det kunne lade sig gøre. Og dem som havde været med sidste år, de havde en personlig tid som de ville prøve at slå. 
Kl 14.15 sætter Green team os så i gang, og starten er flyvende. Eller det er så meget sagt, for det kører røv dårligt for mig, jeg panikker i vandet og hyperventilere og kan dårligt få vejret. Men på en eller anden måde lykkedes det mig at få roen tilbage i kroppen og kommer på land efter at have svømmet de 200 meter på 8.19 min. Også er det bare videre, op på cyklen og ud og fange de 9 km der venter. Det kører bare, god energi i benene og det starter godt ned af bakke, rundt i svinget også rammer den vildeste mur af modvind os. Det er ikke en fest, men smilet står alligevel stort. Lavere gear, også ellers bare stille og roligt frem. 
Så skal løbeformen testes, men må hurtigt konstaterer at det kommer ikke til at ske. Så de sidste 3 km kommer til at foregå gående. Men det gør heller ikke noget, for jeg er ikke til at skyde igennem af lykke over at det ser ud til at jeg kan komme igennem, her kun 4 uger efter sidste kemo. Jeg nærmer mig mållinien og kan se at alle står og hepper for vildt på mig. (Det er jo en fordel når man er rosinen i pølseenden) 😜  


Idet sekund jeg kommer over mållinien kaster jeg mig i armene, på en af de andre, og begynder at stortude glædestårer over at jeg gjorde det, for det havde jeg ikke troet at jeg ville. Slet ikke på så flot et niveau. 


Efter mini trien venter poolen for stængerne skal have hvile, for i dag har bare været en af de flotteste dage rent vejr mæssigt, så det skulle fejres med en masse solcreme på. 

Om aftenen spiste vi alle sammen i pool baren, hvor der var arrangeret underholdning og der blev uddelt diplomer for dagens mini tri. Alt i alt, endnu fantastisk dag på La Santa. 
– Alle har været så sindssygt seje på den her tur. Og i det at alle kom i mål, med nogle sindssygt flotte præstationer. Jeg er blevet så vanvittigt stolt over at have mødt, og lært at kende, disse mennesker, som har kæmpet for livet på den ene eller anden måde. Og stadig kæmper en stor kamp, Det er så stort. Kan slet ikke begynde at beskrive godt nok hvor glad jeg er over at have været på denne tur. 

Selvom det har været en mega hård uge, både på det fysiske, men specielt også det psykiske plan for os alle sammen, så har vi rykket os og virkelig meget og fundet ud af at vi kan meget mere end vi havde turde tro på. 

Så nu er vi klar til at stige på flyveren i morgen, fredag, godt trætte og klar til at komme tilbage til dagligdagen i DK.”

———-

– Det er nu 5,5 uge siden jeg fik min sidste kemo, og som i har kunnet læse af de sidste indlæg har jeg virkelig haft mit at døje med. Men hvis du spurgte mig for 5,5 uge siden om jeg ville have stået hvor jeg står i dag. Så ville jeg have sagt “selvfølgelig gør jeg da det”, men havde ikke på ingen måde været 100% ærlig overfor mig selv. For det virkede simpelthen for urealistisk at det kunne lade sig gøre. Denne tur til La Santa har i sandhed ændret så sindssygt meget for mig. Jeg har mere energi, jeg behøver ikke at sove flere timer efter hver kraftanstrengelse jeg laver og desuden har jeg har løbet for første gang efter min operation tilbage i oktober 15. Jeg skal cykle tøserunden på lørdag og er ret så nervøs for hvordan resten af kroppen vil have det, men er ret så sikker på at benene nok skal klare den. 

Jeg er med små hastige skridt, på vej tilbage til livet! Jeg elsker det og kan slet ikke vente med denne næste del af rejsen. 

You may also like

1 kommentar

  1. Tak for en dejlig “roman” skønt at læse om hvordan du har udviklet dig og jeg ved at du klare dig igennem resten af udfordringerne der er forude.
    Held og lykke på lørdag på tøseturen og husk det er ingen skam at sætte farten med når der er brug for det. Stort knus faster. ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *