Nu gik det lige så godt – og 2 forskrækkelser senere

Nu er der snart gået 3 uger siden jeg fik sidste kemo tur. Og shit hvor har jeg været træt (og er det stadig) og når jeg siger træt, så er det ingen overdrivelse. Jeg sov stort set fra fredag, efter kemo, til søndag morgen hvor jeg kun stod op for at spise og besøge toilettet. Det adrenalin der har kørt rundt i min krop de sidste rigtige mange måneder, mistede pusten som en prinsesse ballon fra Tivoli. 
Desuden blev jeg også hårdere ramt af kvalme end jeg har været tidligere. Og det eneste der hjalp var at sove. Jeg kunne ikke engang spise mig fra den, hvilket var virkelig frustrerende. Er ret glad for at jeg ikke har været påvirket på den måde de andre gange jeg har fået kemo. 

Mandagen efter begyndte det at gå lidt bedre. Jeg var stadig træt og overskuddet var ikke blevet voldsomt større, men kunne fungere lidt bedre og benene var også okay. Hvis det så bare havde været vejr til en gåtur eller deslige så havde det været perfekt. Men blev da færdig med min serie på viaplay, så nu er der lukket ned for den virtuelle verden for en stund. Eller det vil sige – det troede jeg. 
For bedst som jeg kunne mærke at styrken kom igen til benene og den nye cykel (endnu en til samligen – kan snart åbne en cykelshop 😜) kunne blive luftet. Så endte det altså med at jeg måtte overnatte på hotel Herlev med akut forstoppelse – igen 🙄🙄 Netflix/Viaplay blev endnu en gang taget i brug. 
Det startede torsdag aften (ugen efter kemo) hvor jeg var hjemme hos min veninde fra gymnasiet og spise med resten af flokken af tøser fra gymnasiet. Super hyggeligt, for der går nu alligevel lang tid imellem at jeg ser dem. 
Vi spiser noget lækkert mad, som baby-mor har bikset sammen, og ikke mere end en time halvanden efter kan jeg bare mærke at den var gal. Som jeg har beskrevet i tidligere indlæg, så har jeg en forhøjet risiko for at få forstoppelse. Det var præcis hvad der var los der. Så da klokken er blevet hen mod de 21 må jeg trække splitten og tage hjem. Der går ikke meget mere end et par timer så er helvede løs. 
Mavesækken bliver vendt på vrangen indtil jeg ikke kan holde smerterne ud og må ringe efter sygetransport, efter instruks fra riget.

Også bliver hele cirkusset sat i gang. CT scanning, røntgen billeder. Indtagelse af kontrastvæske – hvilket smager så umådelig klamt. Så ulækkert! Endnu flere røntgen billeder senere og maven kommer endelig i gang. Har været fastende i 36 timer på dette tidspunkt. De havde ellers truet med operation hvis ikke det blev bedre. Så jeg er taknemmelig. 
Jeg må endelig komme hjem – overtalte lægen til at slippe mig løs en dag før tid. Ja tak. For var ikke videre imponeret over at tilbringe en overnatning mere på Herlev. 
Nu sidder jeg så her, næsten 3 uger efter sidste kemo og 1.5 uge efter forstoppelsen, i haven og nyder at solen og varmen finally er kommet til DK. 
Dog lige hjemvendt fra Herlev (endnu engang). For i morges begyndte jeg at kaste blod op, så måtte ringe 112, efter restriktioner fra riget. Dog var det ikke mere akut end at vi stille og roligt kunne bevæge os mod Herlev uden blink og sirener.

Men heldigvis holdte jeg op med at kaste op og maven kom også i gang af sig selv. Så det blev heldigvis ikke, til så mange timer, på Herlev – denne gang, og slap med en forskrækkelse af de lidt større, med forklaringen at jeg med stor sandsynlig havde fået lavet en rift i spiserøret hvilket var skyld i at jeg kastede blod op. 
Det er virkelig ikke en dans på roser at komme tilbage til livet når kroppen bliver ved med at spænde ben for en. Plus at jeg er mega ivrig for ikke at gå glip af en eneste soltime, og naivt forventer at jeg kan gøre alt på normalt niveau, nu hvor jeg er ude af kemoen. Jeg må lytte til kroppen og tage det hele i et lidt langsommere tempo, så er jeg sikker på at det nok skal gå bedre fremover. 

You may also like

7 kommentarer

  1. Hej min pige. Det er dog også uheldigt at du skal alt det igennem hver gang du har været i kemo. Det er godt det afsnit er overstået og må det venligst forblive overstået. Når du nu har vist sådan en viljestyrke livsvilje så under jeg dig kun fremgang men jeg tror også at du i et stykke tid må trække ind i inderbanen og lade kroppen fortælle hvornår det er ok du trækker ud igen. De bedste ønsker om fortsat fremgang ønsker jeg for dig. Knus og kram faster ❤️

    1. Tak skønne faster. Jeg håber også at det er et overstået kapitel. For nu gider jeg ikke mere. ❤️☀️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *