Når tiden går for langsomt

Nu er der kun 4 dage til det er sidste kemo-torsdag! SIDSTE!?! det er alt for vildt at tænke på. Shit hvor er tiden blevet af – hvor er de sidste 2 år blevet af? Og kan jeg endelig komme til at leve mit liv, eller kommer der endnu et bagholdsangreb fra cancer terroristerne? Hvor lang tid går der før jeg kan leve normalt sådan både mentalt og fysisk? Er der en opskrift på hvornår jeg skal leve livet, eller hvordan jeg skal leve livet? Og hvad nu med det dersens dating? Skal jeg vente til at jeg har fået hår på hovedet – eller er det ligegyldigt?

Skid hul i det – jeg gør lige hvad der passer mig. Tager en dag af gangen. Og dater allerede! HA! Man kan hvad man vil 😉 Med og uden hår.

Derfor har jeg besluttet mig for at begynde at leve livet, en uge efter sidste kemo. For så burde de værste bivirkninger være forsvindet. BUM! Det er det jeg gør. Til den tid er det desuden også blevet starten af maj, og det betyder KÆMPE lækre begivenheder for mig!?!

Jeg får endelig min lejlighed – et sted der er mit eget. Med den lækre bonus at der kommer helt nyt køkken i. AWESOME! Jeg er taknemmelig for at jeg har kunnet bo hos min fars kusine siden oktober. Men nu er det vist også på tide at jeg får mit eget. Det tror jeg vi begge er enige i. Så jeg kan få mine nye rutiner kørt ordentlig ind, så jeg kan få en “normal” tilværelse, hvor jeg ikke skal tage hensyn til andre end mig selv. Desuden bliver det som at åbne julegaver, når jeg skal åbne mine flyttekasser, for har ikke været i dem i over et år. Det bliver spændende 😉

Hvis kommunen godkender det, skal jeg på en uges rekreations ophold på Club La Santa, med en masse andre super seje mennesker, der også har cancer på deres CV. Det bliver en vild oplevelse. Har nemlig allerede fået en tilskudsplads gennem UngKræft. Så kommunen har bare at godkende det.

Den helt store ting der også sker i maj, vil jeg ikke afsløre endnu, der må i være tålmodige lidt endnu 🙂

Men selvom jeg nu kan sidde og sige at tiden er gået hurtigt, og virke enormt overskudsagtig, så har tiden virkelig også gået langsomt, og specielt den sidste uge har været sløv – meget sløv. Og de næste 4 dage bliver ingen undtagelse. Samtidig med at jeg glæder mig helt ustyrligt til torsdag, for så er det snart overstået, så er jeg ikke helt tilfreds med tanken om at skulle have skudt gift i mine åre. Tiltrods for at kemoen har været min bedste ven de sidste 4 måneder. Det er en splittet følelse.

Jeg er så tæt på målet at jeg virkelig godt kan begynde at mærke hvor træt jeg er, og hvor meget jeg har kæmpet de sidste to år. Jeg er træt – meget træt. Hvis jeg kunne sove de næste 4 dage væk, ville jeg gøre det. Den styrke jeg har haft de sidste 2 år, og specielt de sidste 4 måneder, er ved at være brugt op. Jeg trænger BIG TIME til at komme tilbage til livet, til luksus problemer, fest livet, livet i det hele taget. Livet med hår på kroppen! Jeg burde næsten holde en hårrejsende fest! Haha! Og der er ingen tvivl, det bliver en sej kamp at komme tilbage til livet. Livet udenfor rigets trygge rammer, lægernes overvågning og en rask tilstand. Det bliver nyt og skræmmende, men med en masse dejlige begivenheder i sigte, glæder jeg mig til at komme ud i solens stråler, at kunne lukke porten til cancer universet, og forhåbentlig aldrig at skulle åbne den port igen.

Livet kan pludselig blive meget skræmmende, men jeg er virkelig klar. Træt med klar. Kan slet ikke vente, men tiden går for langsom.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *