“I lort til knæene!” – fuck

Når man nu bliver udstyret med sådan en smart funktion som en stomi, så må der alt andet lige, følge både nogle meget flove, intime og meget grineren situationer ud af det. Det kan godt være at man ikke lige kan grine af det med det samme, men jeg er kommet skridtet videre, hvor jeg ikke længere tuder, når jeg skal skifte/rense stomien. For mig er det en kæmpe sejr!
Nå, men fordi jeg er i gang med kemobehandling, får jeg denne famøse kvalmepakke med piller med hjem, som jeg skal tage de efterfølgende dage efter kemoen. Disse skal forhindre mig i at få kvalme, og det er lykkedes ret godt indtil videre.. “Knock on woods”.
Og så er der lige det der MEN… der er en ret stor bivirkning ved pillerne, og det er nok bare det værste når man har stomi, eller det tænker jeg det er, for oplevede det ikke første gang jeg fik kemo, og der havde jeg ikke stomi. Anyways, til sagens kerne, så oplever jeg så voldsom forstoppelse af de her piller, at det til tider kan være så voldsomt, at jeg bliver indlagt. Så det er bestemt ikke noget der skal negligeres. 
For at undgå at jeg får forstoppelse af pillerne, tager jeg derfor en del afføringsmiddel de første par dage efter kemo. 
Hvad skete der så lige? Jo altså; Den nat det gik ud over en ellers skøn nattesøvn. 

Jeg vågner natten til fredag, omkring kl 03:00, med en pose der er så udspændt og totalt fyldt, at det gør lidt nuller naller i huden. Jeg står op, og bliver nødt til at holde på posen, for at være sikker at på den ikke pludselig skal slippe sit tag, på pladeringen (altså der hvor posen er klikket sammen med lukkemekanismen på pladen).

Jeg får slæbt mig ud af sengen, og har retning mod toilettet, virkelig træt og lidt svært ved at vågne helt. Men jeg kan jo nærmest rutinen i søvne, så tænker ikke videre over at åbne øjnene helt.
Da jeg har en lukket stomipose på, bliver jeg nødt til at skifte hele posen, men lige præcis denne nat kl. 03.03, ænser jeg ikke at jeg har nogle trusser på, hvor elastikken er ikkeeksisterende. Grunden til at det er et problem er, fordi jeg altid hænger affaldsposen i elastikken, for ikke at spilde på mig selv eller gulvet!
I har måske allerede regnet ud hvad der efterfølgende kommer til at ske. Ja tak …

Da jeg dumper stomiposen – fyldt til renden med flydende afføring – ned i affaldsposen, har den ikkeeksisterende elastik ikke spændstighed nok til at holde posen oppe, som så falder fra en højde på 1 meter isch, ned mod badeværelsesgulvet, med åbningen på vid gab. Fuck!

Lort.. ja det var det! Nu ligner badeværelset en halvdårlig mordscene fra en god splatterfilm, der er ved at blive udspillet på terasso-gulvet, kl. 03:04 om natten, blot med lort i stedet for blod! 

Kan og vil slet ikke starte med at beskrive, hvor ulækkert det var.

Så der står jeg med alle mine talenter, smurt ind i lort på benene, og det meste af både gulv og toilet er ligeledes indsmurt i den flydende substans.

Kl er 3 om natten, jeg er mega træt efter at have fået kemo i 10 timer, og min første tanke er bare “fuck det er fandme klamt”. Jeg kan næsten ikke overskue tanken om at skulle rode rundt på et koldt badeværelsesgulv. Jeg vil allerhelst gerne ind og sove videre, glemme det hele og bare håbe på at den gode toiletfe har gjort det hele rent, når jeg vågner dagen efter.

Hvorfor findes den toiletfe egentlig ikke?! 

Ok,der er ikke andet for end at komme ned på alle fire og ellers bare gå i gang med den store hovedrengøring – i bedste Askepot-stil – dog var jeg på ingen måde ligeså yndefuld som hun er.

Aldrig har jeg følt mig så ussel og klam. Det var virkelig bare ud over det hele. 

Men shit, hvor jeg har grint nogle gange af den oplevelse. Det var virkelig komisk og så typisk mig, når jeg er træt og selvfølgelig tror jeg at jeg har de trusser på, som jeg ved kan holde en noget tung pose med lort. 

Selvom stomien har været med til både at redde mit liv og give mig en funktion i livet der gør, at jeg kan gøre lige hvad jeg vil, så kommer den ikke uden komiske og virkelig flove indslag fra tid til anden.

You may also like

2 kommentarer

  1. Altså søs, ser det godt for mig.. Og ser også for mig hvor klamt det måtte være, men kunne nu heller ikke lade være med at smile lidt da jeg læste det. Så godt skrevet.

    1. Tak søs. Det var alt for ulækkert. Men shit kunne bare se mig selv udefra og hvor tåbeligt det måtte have set ud. Alt for grineren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *