“Illusionen om dig og det at give slip”

Jeg har på ingen måde lyst til det her og det er virkelig svært for mig. Men jeg bliver nødt til at give slip på dig en gang for alle. Det er ikke fordi jeg er forelsket i dig eller ønsker vi skal være kærester igen, men fordi jeg bliver ved med at holde fast i illusionen om dig. Illusionen om at du vil give mig opmærksomhed og omsorg. Jeg finder på åndssvage ideer, så jeg har en undskyldning for at se dig eller skrive til dig. 
Du er illusionen om en kærlighed jeg troede aldrig ville dø. Du er illusionen om en simplere tid. Du er illusionen om en person som jeg så inderligt håber på vil være villig til at krybe under dynen sammen med mig, bare så jeg kan få lov til at holde om dig. Falde i søvn sammen som vi gjorde da vi var kærester. Bare en gang til, så løser det nok det hele. Selvom det helt tydeligt vil få den modsatte effekt. 

Jeg er ikke i tvivl om hvordan det her lyder og hvor meget det virker som om jeg fornægter min kærlighed til dig, men det hele bunder i at jeg er så voldsomt ensom til tider pga. min sygdom, og kommer derfor til at sætte nogle urimelige krav til dig som person, uden du aner noget om det. Jeg håber bare allerdybest inde at du kan mærke at jeg ønsker din nærhed så voldsomt. 

Da jeg fik at vide at jeg var uhelbredelig syg og vi ikke vidste om behandlingen ville virke. Begyndte at jeg tænke praktisk i forhold til testamente, begravelse osv. for at gøre den proces nemmere hvis det skulle få det udfald. Men først og fremmest var det tanken om dig der kom op. Tanken om hvad jeg skulle sige til dig på mit dødsleje, kunne jeg ikke få ud af mit hoved. 

Illusionen om at du i bedste “Notebook”-stil, vil sige til mig at du aldrig stoppede med at elske mig. Illusionen om at du ville komme og sige farvel. Illusionen om at jeg aldrig var glemt fra dit hjerte, selvom jeg ikke er sikker på du nogensinde elskede mig helt oprigtigt.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *