Drømmen? – del 3

Nu tager tingene fart. Jeg er gået i gang med den helt store planlægning af rejse, flytning, økonomi, udlejning af lejlighed og 1000 andre ting der skulle nås hvis jeg skulle komme i mål med det her. 

Jeg får nøglen til den nye lejlighed (nemmeste flytning ever, flytter fra st mf til st th – LOVE IT), og jeg sender bud efter min arbejdsomme moder og nysgerrige mormoder og min mor går i gang med at pakke køkkenet ned og flytte det ind i den nye lejlighed og jeg går i gang med at pille tingene ned af væggene. 

Jeg er høj på adrenalin der køre rundt i kroppen over at være sygdomsfri, rejseorienteret og med flyttekuller, så glemmer lidt jeg har smerter i kroppen, og går bare i gang med at få tingene på plads. 
Jeg får en aftale i hus omkring udlejligning af min lejlighed mens jeg er væk, får bestilt billetter (eller billet, for det viste sig at jeg havde glemt at bestille en retur billet – mindre detalje, men det det er løst nu, så bare rolig jeg kommer hjem igen). Får bestilt nyt komfur, solgt det gamle og ordnet en masse andre flytterelaterede ting. 
Får lavet aftaler med de veninder jeg har i Australien om jeg kan bo hos dem, og holde jul hos S og hendes familie. Får lavet et skellet af en rejseplan, over hvilke byer jeg gerne vil til. Den gamle rejseplan kan jeg ikke rigtig huske, (så meget var den afskrevet) så jeg begynder på ny, også tager jeg den efterhånden når jeg kommer derned. 

Idet at jeg har fået stomi er der også nogle pakkeløsninger som der skal tages hensyn til, det betyder at jeg skal så vidt muligt kunne have stomi udstyr med til 2 måneder, og i det at jeg ikke kan nå at sende noget i forvejen, skal det hele være i min rygsæk. Men hvor meget kan sådan noget stomiudstyr også lige fylde? 😳😳 MEGET viste det sig. Som i vanvittigt meget, men det vejer heldigvis ikke så meget WRONG AGAIN! for jov det både fylder og vejer meget. Men fuck det, jeg skal alligevel ikke have så meget tøj med, og desuden fylder tøjet ikke så meget i det det er sommertøj. Win win lige der! Og det hele er også lige meget for jeg skal til AUSTRALIEN!!!! Det er squda lige gyldigt? Ikke helt, men jeg har overlevet indtil nu. Og det gode er jo at stomiudstyret fylder mindre og mindre for hver dag, så det kan da ikke gå helt galt. 

Men var det så også stadig drømmen at komme til Australien? Nu har jeg simpelthen talt så meget om den rejse, så alle der ville lytte måtte da have fået røde ører efterhånden. Det var drømmen – THE DREAM! At komme rundt og rejse med rygsæk, møde en masse nye mennesker og opleve den vanvittige flotte natur, det kunne da ikke være andet end en drøm. 

Og dog. Jeg har nu været i Australien i 1.5 uge og jeg er begyndt at få mine tvivl. Den første uge var fantastisk fordi jeg var sammen med venner som jeg kender og som jeg kunne holde mig til. 
Men nu hvor jeg er kommet på egne ben, er jeg også begyndt at få lidt knæk i selvtilliden, om jeg nu også kan klare det. Jeg vil ikke hjem, for der er stadig en masse jeg gerne vil se og opleve, men min forestilling om at møde en masse nye mennesker og have fremmede mennesker omkring mig hele tiden, er begyndt at volde mig lidt problemer. 

Jeg været så meget alene, fordi jeg har gået hjemme i så lang tid, kun haft kendte ansigter omkring mig og en tryghed i at kende landet. Så det har givet mig lidt af et kulturchok af den anden verden at komme herned, hvor alt bare virker så problemfrit. 

Jeg var godt forberedt hjemmefra at jeg ville støde ind i de her problematikker, men man er bare aldrig rigtig forberedt når man så står i det og man ikke bare lige sådan kan ringe hjem pga tidsforskellen. 

————

Men har fundet ud af at Bondi Beach er et super lækkert sted, men man skal virkelig have selvtilliden i orden for at ligge sig ned på stranden og tænke at alt er godt. For det er den vildeste Baywatch strand. Det er lutter dutche-backs og Surfer girls der er der. Det er narcisismens hovedstad. (Forstå mig ret, det er bestemt ikke nogen dårlig udsigt), men med ar på kroppen, lidt for meget på sidebenene, smerter diverse steder, skaldet og dansker bleg, fik min selvtillid så stort et dyk at jeg ikke følte at jeg var min drømmerejse værdig. 
Jeg var ikke lige så stærk, selvtilfreds og sejrsvillig til at rejse som jeg var før min fejldiagnose. Så har virkelig tænkt om det var en fejl at komme afsted nu, så tidligt efter endt behandling. 
Så Jeg har i et desperat forsøg, farvet mit hår (for så kan man sleeeeeet ikke se at jeg er skaldet 🙄🙄) og fået sat øjenvipper på, så jeg fik et udtryk i ansigtet. Så jeg måske passede lidt bedre ind i gadebilledet 

—————–

Jeg er ikke i tvivl om at jeg skal på den her drømmerejse, jeg skal blot lave den lidt om, jeg er på Bondi Beach indtil i morgen, også vil jeg tjekke AirBnb steder ud i stedet for hostel for en periode, for det har været lidt for hårdt at kaste mig ud på det dybe uden nogen form for redningsvest. Så nu prøver jeg at lave tingene lidt om, også håber jeg på det bedste og er sikker på det hele nok skal gå i sidste ende. Det er jo et fantastisk land, jeg tror bare jeg skal speede lidt ned også sige at det er okay jeg ikke når det hele og det er okay, at jeg stadig er super træt efter alt hvad jeg har været igennem de sidste 3-4 måneder. Det skal nok gå alt sammen. Det bliver hårdt, men forhåbentlig er det lige præcis det der skal til. 🇦🇺🇦🇺🇦🇺🏄🏻‍♀️🏄🏻‍♀️🏄🏻‍♀️☀️☀️☀️🙏🏻🙏🏻🙏🏻

You may also like

4 kommentarer

  1. hvis jeg kunne kom jeg sku over til dig.. misunder dit mod, trods alt. Ved godt det ikke er nemt lige nu. Men fuck hvor er det altså bare fedt at du alligevel har gjort det.
    Jeg håber så meget at i det lange løb at det var værd at tage afsted. ❤️
    Love you

    1. Hej dejlige søs
      Det skal nok komme til at blive det værd, med tiden. Jeg skal bare lige finde mig til rette i at rejsen ikke bliver som jeg havde regnet med den ville. At jeg ikke kan forvente at den bliver med udgangspunkt som før fejldiagnosen. Og med det i baghovedet så hjælper det meget mere

  2. Hej smukke. Tror at det er meget normalt at man lige skal vende sig til alle de nye indtryk og din nye situation – har hørt det fra andre der rejser alene og har også selv prøvet det. Men bare vent – det kommer og du ser altså super dejlig ud ☺️Knus Berit

  3. Hej Jeanette! Hvor fantastisk at læse, du kom afsted alligevel!! Jeg begyndte at følge din blog da min kæreste fik en godartet tumor i benet. Den er jo godartet og derfor ikke “farlig” (skal opereres ud om et par dage), men nåede alligevel lige at få et kæmpe chok mens vi ventede svar fra biopsien og det satte virkelig livet i perspektiv og satte MANGE tanker i gang! Du skriver så godt og humoristisk, så det er en fornøjelse at følge med. Mht Australien fik jeg altså også en krise lige i starten – det er jo så langt væk og det er normalt at hjemveen rammer. Du har jo et par ekstra ting i bagagen end andre, men det er altså meget normalt lige at stoppe op og tænke “fuck” når først man pludselig er så langt væk! Giv det en chance og nyd at du får mere selvtillid i takt med du bliver mere brun 😉 det er en oplevelse for livet og er sikker på du kommer til at nyde det. Og hvis du vil hjem før tid gør du også bare det – stadig mega sejt du tog afsted <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *